Den perfekte uperfekthed.

Hvis der er en dansklærer i nærheden: jeg ved ikke om uperfekthed overhovedet er et ”rigtigt” ord. Jeg tror det ikke. Men det burde det egentlig være.

Jeg tror, at verden har brug for mere uperfekthed. En mere upoleret tilgang til livet.

Hvor vi kaster os ud i livet uden at overtænke tingene. Hvor vi hviler i ikke lige at have svarene på alt, hvor vi møder andre mennesker med paraderne nede og bare er os selv, uden at tænke på, om andre mon synes vi så er gode nok.

For det er vi. Det er du. Dig, lige præcis som du er. Du er mere end god nok. Helt unik fantastisk faktisk.

Det interessante er, at jo mere vi tager en facade på i et eller andet omfang, desto mere ødelægger vi vores egen følelse af at være fantastisk. For hvis folk synes godt om os med vores ”maske” på, vil de så overhovedet kunne lide os for den vi er, hvis de fik lov at se den ”ægte” version af os”?

Det klare svar til det er, at det ved vi ikke før vi prøver. At sænke paraderne og masken, glemme alt om hvad man bør, hvad andre mon forventer og særligt for jer kære kvinder der læser med her: Smid den pæne pige i skammekrogen.

Det er dér hun hører til. Lær i stedet for dig selv at mærke efter hvad du har lyst til og brug for.

Jeg kender det fra mig selv og rigtig mange andre kvinder : Vi er uendelige gode til at se, opfange og mærke andres behov. Vi har et hjerte så stort at vi i vores iver for at være der for alle andre, nogle gange glemmer os selv – og vores egne behov.

Det er jeg også selv skyldig i big time, særligt når det kommer til mine børn. De er skilsmissebørn, og jeg tror ikke det er ualmindeligt at man som forælder føler en trang til at gøre noget ekstra fordi man godt ved at det er en hård proces for dem undervejs. Nobody´s perfect i guess 😊

Din dyrebare tid.

Tid er den mest dyrebare ressource vi har – for når den er gået, så kommer den ikke igen. Vi håber alle sammen at vi bliver gamle, og ikke mindst stadig er friske i krop og sind når vi bliver det. Men ingen af os ved, hvor meget tid vi har.

Jeg er meget bevidst om hvad og hvem jeg bruger min tid på. Det skal give mening for mig, og føles rigtigt, ellers siger jeg nej tak.

Jeg siger også nej tak til ting jeg virkelig gerne vil, hvis jeg kan mærke at det er fred og ro jeg har mere brug for lige præcis dér. Og jeg har ikke skyggen af dårlig samvittighed over det, for selvfølgelig skal jeg da passe godt på mig selv – det er jo sådan jeg sørger for at have noget at give af på andre tidspunkter.

Jeg melder det altid ærligt ud, og ved du hvad, det sætter folk faktisk pris på. Måske det endda også hjælper dem til at turde vælge sig selv til næste gang de vakler omkring en beslutning. Jeg håber det. Det betyder naturligvis også, at de mennesker jeg omgiver mig med, skal være den slags der ikke tager det personligt, men som oprigtigt forstår og anerkender min beslutning.

At vælge dig selv til styrker dit selvværd. Du vælger til og fra ud fra hvad der er rigtigt for dig. Det er en fantastisk følelse, og du kan træne den evne hos dig selv.

Vend tilbage-tricket

Start fx med at slukke for autoresponset ”Ja” når nogen spørger dig om noget. Det kunne være en opgave på arbejdet du bliver spurgt om du kan tage dig af. Køb lidt tid til at tænke over det ved at svare: ”jeg tjekker lige min kalender og vender tilbage.”

Det gælder i øvrigt de fleste ting – der kan svaret om at vende tilbage fungere. Brug så tiden på at mærke efter om du har trang til at sige ja fordi du virkelig gerne vil, og ikke fordi ”noget andet” – fx at du synes du bør, alle andre gør det osv.

Personligt har jeg på den fysioterapeutklinik jeg er tilknyttet deltid, når jeg ikke arbejder med min egen virksomhed og hjertebarn, drømmelivet.dk, ikke deltaget i hverken julefrokost eller sommerarrangement de sidste mange år.

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mine kollegaer. De er skønne! Det er blot fordi jeg er heldig nok til at have så mange andre skønne mennesker i mit liv, som jeg ikke engang synes jeg har tid nok til.

Så det er et spørgsmål om at turde mærke efter hvad der er vigtigt for mig, og så handle derefter. Har jeg siddet til adskillige MUS-samtaler og fået at vide at de synes det er ærgeligt og de synes jeg skulle prioritere anderledes? Ja.

Har det fået mig til at handle anderledes? Nej. Mit liv og min tid er min at bestemme over, ligesom din tid er din.

Det er virkelig vigtigt at minde sig selv om. I sidste ende er det altid dig og kun dig der skal bestemme hvordan dit liv skal være og hvordan din tid skal bruges.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *