FAQ

  • Hvem har brug for at ændre sine vaner og livsstil? Dybest set kan de fleste af os nok finde områder i vores livsstil der kunne være værd at kigge lidt efter i sømmene. Men du bestemmer selvfølgelig selv hvad der er vigtigt for dig. Hvis du ofte tænker på områder at din livsstil med utilfredshed og ønske om forandring, vil jeg anbefale dig at tage det alvorligt. Det er din livskvalitet det handler om! Du fortjener at udfolde dit fulde potentiale, og leve et liv der bedst muligt matcher dine ønsker & drømme. Du kan fx læse mere om mulighederne her.

 

  • Er det ikke både dyrt og besværligt? Grundstenen i min tilgang er at det ikke skal være besværligt! Ændringerne skal implementeres i et tempo & omfang som føles overkommelige, men som samtidig kaster resultater af sig. Dén formel finder vi frem til igennem dialog og samarbejde. Dyrt? Økonomi er altid en relativ størrelse. Jeg synes det er en kliché og også lidt respektløst bare at sige at “man da ikke kan sætte en pris på ens helbred”. Min erfaring er, at de der har konsultationer ca hver 2. uge fastholdes langt bedre i deres motivation. De undgår også typisk tilbagefald eller korrigeres hurtigt tilbage fra disse. De opnår generelt en større fremgang, end de der gør forsøget på egen hånd.

 

  • Jeg har allerede prøvet at leve sundere og kan aldrig holde det!  En stor del af de klienter jeg har arbejdet med gennem årene, er begyndt at bilde sig selv ind at det nok slet ikke kan lade sig gøre. At et eller andet med din krop, viljestyrke eller andet er en dealbreaker der gør at du aldrig vil kunne ændre vaner og livsstil. Men du er bare ikke blevet mødt lige præcis der hvor du er i dit liv og fået tilpasset processen dertil. I mit koncept tilpasser vi ændringerne dit liv, ikke omvendt. Fordi det er det jeg kan se virker !